Politiet ophæver skærpet grænseindsats ved dansk-tysk grænse

Politiet ophæver skærpet grænseindsats ved dansk-tysk grænse

29-04-2021, 09:49 - Dinenyheder

Forfatter: Tistrup Mediehus-Pia

Indsatsen ved den dansk-tyske grænse har været skærpet siden den 20. februar 2021 på baggrund af smittesituationen i Flensborg. I den seneste tid er smitten faldet, og det er baggrunden for, at den skærpede grænseindsats vil blive ophævet fredag den 30. april 2021 (forventeligt omkring kl. 07.00). 

Politiet vil som følge af den positive udvikling i smittesituationen i Flensborg ophæve den skærpede indsats ved den dansk-tyske grænse. Det betyder konkret, at 13 mindre grænseovergange åbnes igen den fredag den 30. april 2021 (forventeligt omkring kl. 07.00).

Grænseovergangene har været lukket siden den 20. februar 2021 for at afklare den forværrede smittesituation i Flensborg, hvor de lokale myndigheder også indførte vidtgående restriktioner. Samtidig intensiverede dansk politi kontrollen ved den dansk-tyske grænse. Politiet vil nu gå tilbage til den periodevise og stikprøvebaserede grænsekontrol, som var gældende før den 20. februar 2021.

Kriterierne for indrejse er uændrede, og dem finder du på www.coronasmitte.dk.

Disse grænseovergange åbner den fredag den 30. april 2021 (forventeligt omkring kl. 07.00).

• Siltoft
• Bettenæs
• Rudbøl
• Møllehus
• Vindtved
• Beierskro
• Bøgelhus
• Sofiedal
• Vilmkær
• Haraldsdalsvej
• Rønsdam
• Madeskov
• Sønderborg – Langballigau 

KILDE: politi.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies